Fem steder du kan spare penge i virksomheden

I langt de fleste virksomheder kan der være mange penge at spare ved, at I tænker jer om. Vi kommer med fem bud på steder, hvor du kan spare penge nemt og hurtigt.

Lige meget om du har en lille eller en stor virksomhed, er du sikkert altid på udkig efter metoder til, hvordan du kan spare nogle penge. For penge sparet er penge, som du kan bruge på noget andet. Det kan være markedsføring, indkøb af flere varer, at hyre en ansat mere og meget andet. Det er derfor en god ide, at du en gang om året gennemtænker, hvordan I kan spare nogle penge. I denne artikel får du fem tips til, hvor der kan være nogle penge at hente, hvis I ikke allerede har effektiviseret på det område.

Fjern mellemmanden ved køb af printerpatroner og spar mange penge

Mange virksomheder køber deres printerpatroner gennem et firma, der køber dem af et andet firma, der køber dem af producenten. Hvert led gør printerpatronerne dyrere. Det kan derfor virkelig betale sig for dig, at du fjerner så mange led som muligt. Det kan være med til at spare dig for mange penge.

Sørg for, at lyset bliver slukket

Mange virksomheder bruger rigtig mange penge på, at deres medarbejdere glemmer at slukke lyset, når de går hjem. Selvom det kan virke som en lille ting, kan der virkelig være mange penge at spare på, at medarbejderne får slukket lyset, når dagen er slut, og det først bliver tændt igen, når de møder på arbejde næste dag.

Skru ned for varmen

Om vinteren kan der være rigtig store udgifter for en virksomhed ved at varme op. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvor meget du varmer op. Hvis du skruer temperaturen en grad ned, kan du spare 1 % på din varmeregning. Det kan blive til mange penge i det lange løb. Specielt hvis I kan klare jer med, at der er for eksempel fem grader koldere. Det er dog selvfølgelig vigtigt, at det stadig er behageligt for både dig og dine medarbejdere at arbejde.

Bestil kun de kontorartikler, I skal bruge

Det optager meget plads i virksomheden at have kontorartikler liggende. Ikke mindst hvis I bestiller hjem til et år af gangen. Samtidig er besparelsen på artiklerne ofte slet ikke så stor, som du måske tror. Det gør, at du kommer til at spilde plads på at have dem stående uden egentlig at spare særlig mange penge på dem. Du kan derfor spare nogle penge på kun at bestille de kontorartikler, som I ved, at I skal bruge. Så kan den ekstra plads bruges til noget andet. Det kan for eksempel være en kontorplads mere.

Vælg batterier, der kan oplades

Batterier er dyre, og det koster penge, hvis I hele tiden skal udskifte dem. Derfor kan det være en god ide for virksomheden, at du vælger batterier, der kan oplades. Det kan være piccolinens job at sørge for, at der altid er friske batterier til jeres lommeregnere, computermus og alle de andre mindre ting, der bruger batteri.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *