Indretning på arbejdspladsens kontorer

Indretningen på arbejdspladsen har stor betydning for, hvordan medarbejderne har det på arbejdet. Det er ikke tilfældigt, hvordan især kontorer på arbejdspladser er indrettet, og der findes masser af regler og retningslinjer, man skal følge, når man indretter en arbejdsplads. Mennesker koncentrerer sig på forskellige måder, og derfor skal der være masser af muligheder for at kunne bevæge sig rundt og stå og sidde i forskellige arbejdsstillinger, der sætter gang i blodomløbet, så der bliver arbejdet effektivt. Desuden skal man ikke belastes på nogen fysisk eller psykisk måde. Herunder kan du læse mere om de mest overordnede ting, der skal tages stilling til, når kontoret på arbejdspladsen indrettes.

Belysning

At en arbejdsplads har god belysning er rigtig vigtigt for at have et behageligt kontor. Den bedste løsning på belysning er naturligt dagslys men til de dele af bygningen, der måske ikke har så mange vinduer eller til om vinteren, når det er mørkt om morgenen og om eftermiddagen, findes der selvfølgelig andre løsninger. Som udgangspunkt skal skrivebordene placeres tæt på vinduerne, men alligevel kan der suppleres med en skrivebordslampe. Pas på at der ikke kommer for refleksioner af lyset i for eksempel computerskærmen og hav en lampe, der let kan indstilles og rykkes rundt på.

Skrivebord og kontorstol

For at undgå ubehagelige stilling, hold i nakken og ondt i ryggen, er det yderst vigtigt, at skrivebordet og stolen er indstillet korrekt. Skrivebordet skal passe til den medarbejder, der sidder ved det, så det er en stor fordel at have borde, der har en hæve-sænke funktion. Desuden skal skrivebordet være stort nok til, at der er masser af plads til at arbejde og bevæge sig rundt på. For at kunne få lidt variation i arbejdsstillingen, er det også en god idé med hæve-sænke funktion, så man har mulighed for at stå op og arbejde, hvis man har brug for det. Klik her hvis din arbejdsplads trænger til nye kontormøbler.

Godt indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for koncentrationen på arbejdspladsen. Det er især vigtigt med den rette temperatur, for er det for koldt, tænker man kun over, at man fryser, og det er ligeså distraherende, hvis det er for varmt, for da kan man få hovedpine og føle sig utilpas. Giv medarbejderne mulighed for at åbne vinduerne, hvis det bliver nødvendigt at lufte ud og få frisk luft. Hav også radiatorer som medarbejderne kan indstille temperaturen på, og sørg for at have god varme og aircondition til de kolde vintermåneder og varme sommermåneder.

Til pauserne

Selvom man selvfølgelig befinder sig på arbejdspladsen for at arbejde, skal man også have mulighed for at holde pauser engang i mellem. Alle trænger til at holde pause i løbet af den lange arbejdsdag, og så kan man ligeså godt gøre det i behagelige omgivelser. Lav et par områder rundt omkring, hvor der eventuelt er opstillet nogle sofaer og behagelige steder at sidde. Her kan også opstilles et lille udvalg af diverse snacks og forfriskende drikkevarer, som medarbejderne kan spise og drikke i løbet af arbejdsdagen.

Pynt på væggene

Det er de færreste, der synes, at det er specielt spændende at befinde sig i et rum i mange timer af gangen, hvis det eneste, der er at kigge på, er hvide, bare vægge. Hav noget pynt på væggene både for at skabe et hyggeligere miljø og for at give medarbejderne lidt inspiration. Hæng eventuelt nogle malerier, billeder, kunst eller motiverende citater op. Dette giver kontoret mere liv og virker som en inspiration for medarbejderne, der så har noget andet at kigge på end deres computerskærme og hvide vægge.

Elektronik

Mange mennesker sidder hver dag og kigger ind i en computerskærm en hel dag, og derfor er det også vigtigt, at det er en god skærm. En dårlig skærm resulterer nemlig i, at man anstrenger øjnene for at kigge på den, hvilket giver hovedpine og øjensmerter, og man kan komme til at spænde i nakke og skuldre. Hav også en god mus og et godt tastatur, der føles naturligt at bruge og ikke anstrenger skuldrene og nakken for meget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *