Intelligent snerydning skal hjælpe virksomheder i Odense

snerydning

Den unge iværksætter, Niels Bidstrup, vil revolutionere branchen inden for snerydning med SmartCar og intelligente systemer til at optimere snerydning. Snerydningsvirksomheden, Vinterservice.dk, satser på små biler og smarte systemer, i stedet for store tunge biler og i nogle tilfælde langsomme udrykninger ved snefald. 

Virksomheden har i sin korte levetid kun haft kunder i Hovedstadsområdet og sjællandske byer, men har for nylig landet en kontrakt med rengøringsfirmaet Danren Bogdol. Dennis Gregersen er manden som skal stå for den daglige drift på Fyn i mens Bidstrup har fokus på den nuværende kerneforretning i København.

Vi begynder i Odense nu og får nogle erfaringer i denne vinter. Så er vi for alvor klar til at erobre kunder til næste vinter, udtaler Niels Bidstrup

Differentiere sig på teknologi

Det er meget muligt man ikke tænker teknologi og smartcars i forbindelse med snerydning, men derimod tænker på store benzinslugende traktorer og landmænd, der har en lille bibeskæftigelse om vinteren. Denne tankegang skal til at ændres eftersom Vinterserice med Bidstrup i spidsen gør brug af vejrdata, automatisering, GPS-tracking, før/efter billeder og apps.

Hele fundamentet er bygget op omkring den smarte app, som lader brugeren se den aktuelle position på snerydderen og kan efterfølgende se før/efter billeder af arbejdet. Det er med til at sikre kunden en god oplevelse og højne serviceniveauet for kunden, da systemet efterfølgende sender en faktura til kunden.

Erobre udlandet

Det er ikke kun i lille Danmark, at Vinterservice har stor succes med deres smarte snerydning. Selvom virksomheden kun tæller 6 ansatte på kontoret i København, er det også tilstede i Hamborg og Berlin, der ligeså har taget godt i mod det nye alternativ med små og smarte biler, som gør det nemmere at rydde sneen væk fra fortove og cykelstier.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *